Thy til vands, til lands og i luften

Fredag morgen kl 07 ringer vækkeuret, jeg vælter ud af sengen, ud i bad, lidet aner jeg, at mit næste varme bad ligger 39 timer, 130 km på MTB, 25 km løb og 13 km kano samt diverse udfordringer fremme i tiden…. Jeg pakker mine ting og tager ud til Alice. Kl 9.30 er vi på vej mod min hjemstavn Thy til mit første og Alices andet AR-løb. Efter en lang køretur ankommer vi til Bedsted…men hvor var det nu lige indskrivning var placeret. Vi spørger en lokalkendt person om vej og finder stedet, hvor vi for første gang skal mødes med vores 2 holdkammerater; Jürgen og Niels. Forventningerne er store og bliver ikke mindre, da vi i indskrivningen får at vide, at det er 2 flotte fyre, som venter på os. Vi kører videre til campingområdet, hvor spændingen over mødet endelig udfries. Der er god stemning på teltpladsen, vi slår teltet op, snakker lidt med gutterne og får madforsyninger hjemme fra mine forældre. Tiden går hurtigt og pludselig er der en ½ time til start, vi kører fulde af forventning ned mod start-området.

Vi får lidt praktiske informationer og endelig kl 18.30 med en puls på over 170 startes løbet. Første del er et stjerneløb, som skal udføres, før man må gå videre til checkpoint 1. Vi starter ud med lerdueskydning, hvor vi hver får 3 skud. Vi rammer 2 ud af 12 (Hurra for Alice og Jürgen), hvorefter vi får 2 løberunder som straf for at misse. Men vi er friske, strafrunden er kort og dermed hurtigt overstået. Tilbage til start igen, vælger MTB-o-løb, som næste opgave, vi cykler af sted, men bruger alt for lang tid på at orientere os og taber dermed kostbar tid…ærgerligt! Vi kommer endelig igennem og vælger løberuten på 4,4 km på meget sandet og ujævnt underlag…(snakker undervejs om, at vi klart mangler klit-træning…ha ha ha). Turen går fint, vi suser tilbage og videre til næste post, som er kommandokravl. Rigtig sjov post, som igen er nem og hurtigt overstået. Endnu en post tilbage…vi skal lege med lego (som skal hentes i en kasse 20 meter nede af åen). ”Behold skoene på, der er skarpe siv, I kan sagtens bunde” lyder beskeden. Jeg er den første i åen, vandet er dybt og jeg har ingen kontakt med bunden…hvorfor var det lige vi skulle beholde skoene på??!! Opgaven løses nemt og vi suser tilbage lettere irriterede over vores våde sko.

Stjerneløbet er overstået og vi er stadig friske og glade. Vi cykler ned til 1. checkpoint, men får at vide, at vi nu skal skynde os for at nå resten af prologen…af sted det går. På vejen foreslår Niels, at vi alle i aften, når vi kommer i mål ”lige går en 2-3 km for at få syren ud af benene”, ”Ja ja” tænker vi andre. Vi finder CP1, nu gælder det kanoen, det begynder så småt at blive mørkt og vel fremme på den anden side, finder vi ud af, at kortet, vi skal finde CP3 ud fra stadig sidder på Niels´cykel…nu er gode råd dyre. Vi vælger at ligge os i hælene på et af herre-holdene og så håbe på det bedste. De leder os til CP3 gennem siv, mudder, marker med ko-lorte og en fantastisk udsigt (”Tak for hjælpen til vores redningsmænd”). CP3 er endnu et o-løb med et håndtegnet kort, Alice orienterer og vi kommer smertefrit igennem mørket med 1 pandelampe og 1 cykellygte. Vejen tilbage er lige så anstrengende som turen ud og bliver ikke mindre, da Alice falder ned i et el-hegn med halsen først og Niels under højlydte klageråb får krampe i begge ben. Vi når heldigvis tilbage til kanoen, kommer over søen til vores cykler. Nu skal vi bare hjem…men ak, vores 2 ellers så standhaftige mandfolk er trætte og hjemturen går langsomt og vi bliver hentet af 2 andre hold…deriblandt et rent kvindehold…rigtig øv! Samlet tid 5 timer! Meget ildelugtende og trætte møder vi til infomøde kl 23.30, hvor vi vinder et gavekort til Guldfasanen (Snedsteds lokale). Nu skal vi bare i bad, spise lidt og sove. Vandet i bruseren er iskoldt og dermed lynhurtigt overstået, maden er god og tiltrængt (Tak til Jacob´s mor) og omkring kl 0.30 ligger vi i soveposen…dejligt med hvile! Skal lige nævnes, at Niels droppede at få syren ud af benene!

Lørdag morgen kl 6.15 er vi på benene igen. Lidt ømhed i kroppen men ikke voldsomt ift forventet. Vi får tiltusket os morgenmad hos vores ”redningsmænd” fra aftenen før, pakker grej sammen og smider det bag i bilen, (alt sammen vådt og lugtende…nej stinkende). Så går turen til Snedsted…men hvor var det nu lige starten gik fra…igen spørger vi lokale til råds og vi ankommer 10 min før start. Lettere tidspresset når vi til start og sendes af sted kl 8.22 mod CP1, hvor der venter endnu et stjerneløb. Første post bliver Bike´n run, ingen problemer, vi er friske og der er godt gang i benene. Post 2 bliver kalkgraven, hvor 1 person hejses ned, fylder en spand med vand og hives op igen til en stor balje er fuld, teamworket fungerer godt, så vi kommer hurtigt videre til post 3. Der venter os nu et o-løb i meget ujævnt terræn midt i middagssolen…men Alice leder os sikkert igennem til alle poster og vi er igennem i en rimelig fin tid. Nu er det tid til at hvile benene,- post 4 foregår i kano…vi lægger ud i god stil, men ak ak en fejllæsning af kortet betyder, at vi (Alice og jeg) ender med at trække kanoen over land, igennem siv, under elhegn ( Alice får stød endnu engang…mistænker hun kan lide det og gør det med vilje?!!) og forbi fiske-net. Vi har 2 fyre i hælene, som blindt følger os (meget dumt) igennem alle strabadserne. Efter at have dyppet skoene i kolorte-tis-vand i lang tid kommer vi endelig ud på vandet igen og finder nemt første post på kortet, videre til punkt 2, hmmm vi leder og leder, men kan ikke finde stedet…frem og tilbage…frem og tilbage… og endelig i samarbejde med et andet hold finder vi posten (som rent faktisk er fejlplaceret ift afmærkningen på kortet). Nu skal vi ”bare” hjem, vi vælger at blive på søen denne gang, men der er lang vej tilbage gennem høje, tætte siv og hård modvind. Vi når i land efter næsten 3 timer i kanoen og får et lille hvil inden vores 2 gutter kommer tilbage.

Vi har mistet meget tid, men fortsætter på MTB til CP2 og 3 som er ”døde” poster. Der er ”lidt” navigationsproblemer og den første snert af træthed og irritation begynder at melde sig. Vi når til CP4 og bliver glædeligt overrasket over, at vi nu skal ud på en 1,6 km lang MTB-rute med singletracks osv. Alice og jeg pisker af sted, mens drengene sakker mere og mere bagud og Jürgen står på hovedet udover styret. Vi beslutter at vente på dem og tager den med ro resten af ruten…men rigtig fedt med en smule rigtig MTB-kørsel. Glæden er som bekendt kort og snart melder næste problem sig…Jürgens baghjul er fladt. Vi er dog hurtigt klar igen, cykler til en vandpost 500 m væk, men men men nu er Niels´ cykel også flad. Få pæne ord bliver udtalt de næste par minutter….mens slangen skiftes og vi kører videre gennem smalle skovstier, sandbund osv. med diverse navigations- og træthedskriser til CP5, 6 og 7, som alle er døde poster. CP 8 og 9 er kun for deltagere i det lange løb, så vi fortsætter til CP10. Endelig kommer det vi har ventet på: Træklatring, juhuu! Det går raskt mod toppen og Jürgen med højdeskræk klarer udfordringen i suveræn stil. Opløftede af træklatringen løber vi tilbage til CP10, hvor der er endnu et o-løb. 13 spande med forskellige kortudsnit viser de poster, som vi skal ud og finde. Vi deler os op og det går rask af sted ud efter min 1. post. Tilbage igen…ny post…ud i skoven og så går det galt…rigtig galt…jeg finder efter megen besvær min post…uden at være sikker på, at det er den rigtige, hvorefter jeg farer vild. Jeg løber forvirret rundt og har mistet orienteringen fuldstændigt, endelig møder jeg 2 andre deltagere, som afviser at hjælpe mig på vej, de forsvinder ind i skoven igen…mærkeligt, men jeg løber videre…mere og mere desperat. Forsøger endda at stoppe 3 biler, som bare fortsætter forbi. Fortvivlsen er nær men pludselig efter 30 min. vildfarelse dukker min redningsmand Lars op fra skoven. Han peger mig i den rigtige retning, henter sin post og følger mig til CP10 (Tak Lars, du er min helt!). Grædefærdig og stadig med en post tilbage møder jeg Jürgen, som er færdig med sine poster og nu meget træt. Vi afventer Alice og Niels…jeg afviser blankt at hente den sidste post, skal bare IKKE alene i skoven igen, så Alice samler de sidste kræfter og henter min post. Alice vender træt tilbage og får et kort hvil. Efter nogen tids diskussion om, hvorvidt vi skal køre stier eller asfalt klatrer vi op på cyklerne og stiler mod CP11-14, som alle er døde poster. Trætheden sidder i kroppen og nu vil vi bare gerne hjem i mål. Det går rigtig godt på asfalten, vi lægger os på hjul og skiftes til at trække hinanden, pludselig er der kun 6 km hjem. Vi sætter farten op og kommer i mål efter 13 timer med alskens udfordringer.

I mål står en lille håndfuld mennesker, som klapper os ind. Vi er meget trætte og voldsomt gnu-lugtende, men tanken om et varmt bad og efterfølgende et besøg på Guldfasanen holder os i gang. Vandet i badet er varmt og maden hos Torben i Guldfasanen smager fantastisk. Vi snakker løs, høje af at have deltaget i og gennemført vores første AR-løb. Vi tager afsked med og takker Flemming Søvndal Nielsen (tilrettelægger af AR-løbet) for et rigtig godt arrangeret løb og en fantastisk oplevelse, hvorefter vi tager afsked med vores 2 kammerater med knus og en snak om et snarligt gensyn med Jürgen til Firma-Multi-Motion-løbet i september. Vi sætter cyklerne på bilen og kører til Thisted, hvor mine forældre venter med hjemmelavede deller og en dejlig nyredt seng. Mit første AR-løb er udført i god (begynder)stil. Målet om at gennemføre er nået og med en 3. plads i mixrækken er jeg ovenud glad og tilfreds. Jeg regner meget med et glædeligt gensyn i 2007, hvor vi selvfølgelig stiller op som rent kvindehold for Womens Adventure Team.

Lise O. Jensen, august 2006

Tilbage