En tur i WAT-paradisEftersom Balance Club også opererer med pink farver passede det sig fint at jeg fandt den frem da der skulle laves mini-duathlon i omkring 30 graders varme søndag – man kan vel ligeså godt reklamere lidt...?Distancen var sat til 2 km løb – 18 km cykling – 2 km løb hvoraf løbe-delen foregik på banen ved atletikstadion og cyklingen var på racer knap 9 km op af bakke og – ja – derefter så fuld knald på ned af bakke og tilbage til stadion. Undertegnede havde inden turen aldrig forsøgt mig med at cykle på racercykel men havde lørdag fået en udmærket introduktion via en knap 45 km cykeltur med nogle af de andre deltagere og kunne konstatere at det heldigvis ikke var noget jeg var totalt talentløs til. Mere bekymret var jeg faktisk over udsigten til at løbe da mine knæ de seneste år har været noget skrøbelige i den retning. Så inden starten gik, var beslutningen at jeg ville løbe de 2 første km, cykle og så se om knæene havde mod på at løbe de sidste 2 km når jeg kom retur til stadion. Uden at kende det præcise antal, tror jeg vi var en 12 stykker der stillede op og jeg var stolt over at forlade løbedelen med 3 andre bag mig. På cykel blev jeg overhalet af en enkelt af de bagvedliggende lige før nedkørslen og jeg måtte ned af bakke se hans forspring øges kraftigt i og med han var omkring 30 kg. tungere end jeg og mere vant til at køre med 50-60 km i timen. Da jeg nåede tilbage til stadion var der i øvrigt INGEN tvivl i mit sind om at jeg skulle løbe de sidste 2 km også – knæene klagede sig ikke nævneværdigt og konkurrence-genet råbte meget meget højt op om at jeg altså godt liiiiige kunne hente ham der den lidt tunge fyr igen – hvilket jeg så også gjorde. De første to runder på banen var dog ganske forfærdelige - for på vej ned af bakke på cykel havde jeg fået hældt lige rigeligt vand indenbords med det resultat at jeg på ingen måde var dehydreret – men til gengæld havde en rædsom skvulpen i maven. Efter 59 minutter og 50 sekunder luntede jeg (ja – det gik altså ikke så stærkt) over målstregen og var pavestolt over mig selv. Pulsuret sagde 181 i gennemsnit og en højeste puls på 198 – så jeg mener nok jeg har givet den så meget gas jeg kunne med min nuværende kondition. Udover oplevelsen af mini-duathlon blev det også til sammenlagt ca 200 km på racercykel, windsurfing, tennis, beachvolley og en enkelt løbetur, en 25 km tur på MTB (dog kun på landevej og store grusveje), nogle baner i 50-meter bassinet, en enkelt zumba-time, en del 3-km traveture frem og tilbage til La Santa by og masser af hygge og gode grin på turen. Alt i alt en fantastisk uge som skriger på gentagelse – så kære med-WAT’ere...I siger bare til! |
|
