Langesø Firma Multi Motion

Langesø Firma Multi Motion 2014

Tre WATs stillede til start til årets Langesøløb, men på tre forskellige hold. Karen med to kolleger, Malene med to Ride4fun-piger og jeg (Heidi) med min far og Ole.
Det var som sædvanligt lavet som et stjerneløb, så der var optimale forhold for familie og venner til at komme og have en fornøjelig dag i de smukke omgivelser og heppe på deltagerne. WATnabee Annette Dreyer Sørensen var der fx hele dagen med sin familie og heppe.
Sædvanen tro startede løbet med en prolog, hvor alle deltagere tonsede en forhindringsbane igennem i det omgivende kuperede terræn. Under net, over 2 meter høje halmballer hvor pararbejdet blev testet, op over bakketoppe, gennem rør, over net og retur til start.
Vi lagde ud med brun mtb-rute, hvor vi skulle ud til post 1 og gætte 5 træsorter vha 3 ledetråde, som lå i længere og længere afstand desto bedre ledetrådene blev. Lad mig bare sige det sådan, at latinske navne på træsorter ikke sagde mig den mindste smule, så i 4 ud af 5 tilfælde måtte vi helt ud til enden af ruterne. Ved den sidste, sagde Malene i forbifarten til mig: ”Denne her vil du kunne lide” og da ledetråd nr. 1 sagde ”eneste nåletræ som smider nålene hvert år”, så kunne jeg godt lægge mine erfaringerne med vores Lærketræ i haven sammen med Malenes hint (min datter hedder Lærke) og løbe retur. Så siger min far: ”jamen Lærketræer er da løvtræer”…hmm NOT, men tvivlen var stor nok til at jeg løb videre til 2. ledetråd, for så at konstatere at jeg havde haft ret.
Herefter navigerede min far, som bor i området og kender det som sin egen bukselomme, os videre til en sø hvor udfordringen var SUB – stand up paddle boards – det nye sort inden for vandsport. Aldrig hørt om det! Ole klarede det flot, hans mange timer til søs med katamaranen gav måske en fordel?

Så skulle vi retur og ud på rød mtb-rute, hvor første udfordring var at save en træstamme over med en 2-mands savklinge. Det gik fint efter min far havde lært mig, at sådan en skubber man ikke på, den trækker man i! Ole hånd-borede hul i den flade træskive og så blev der påmonteret en snor i, hvorefter Ole og min far bar mig dinglende mellem sig i en slags kongestol/kongesnor bundet om en tværstamme. Næste udfordring var en lille forhindringsbane med nogle brædder som vi skulle køre henover med en trillebør. Det lyder jo nemt, men jeg skulle sidde med ryggen til kørselsretningen og måtte kun navigere vha et spejl, mens min far og Ole havde et håndtag hver og bind for øjnene. Temmelig udfordrende på en knoldet mark.
Retur og ud på gul løberute. Jeg var i den bedste løbeform, så jeg fik også ansvaret for at navigere til fods, og det var ikke så svært, posterne var lette at finde.
Orange mtb-rute bød på rebklatring i træ. Op og hente et æg, som så skulle transporteres rundt om en sø i et dæk hvori der var bundet tre snore, som man skulle holde i, halvanden meter ude på rebet. Fin nem samarbejdsøvelse. Mere udfordret blev vi til gengæld på næste post, hvor vi skulle fylde jord i nogle klæder stof og binde knuder på, hvorefter de skulle kastes 4 meter op og 3 meter frem for at ramme op i en spand, som skulle sænkes ned til jorden med et navigationskort i. Vi fyldte ALT for meget jord i poserne og bandt dem ALT for løst, så jorden faldt ud og poserne kom aldrig op til spanden. Ole fik aldrig kommunikeret miseren videre til os, så min far og jeg fortsatte med at fabrikere for tunge poser! Efter lidt skælden ud og ombinding fik min far og Ole dog sænket spandene og vi var på farten igen.
På grå mtb-rute kom vi til nogle kloakrør med mange små huller i, hvori der også lå en træklods, som vha. 3 træpinde gennem hullerne skulle føres op til toppen af røret. Lyder det besværligt? Ja tak, først kunne vi ikke se klodsen gennem de små huller i kloakrøret og da slet ikke de tre små huller der var boret i den, så jeg var helt klar på at sige til mandskabet: ”denne opgave kan umuligt løses”. Men det viste sig faktisk at være en rigtig sjov samarbejdsøvelse, som man fik helt optur over at løse i fællesskab. Så gik den videre til skydeøvelsen som var med paintballs. Min far er jo mangedoblet dansk mester i lerdueskydning, så den tog han sig selvfølgelig af. Det viste sig dog, at de paintball-våben ikke var ”skudt helt ind”, så Ole og jeg måtte ud på 6 ekstra højdemeter-løbeture for at tjene til ekstra paintballs.
Lyseblå mtb-rute var kort og gik ned til en bålplads, hvor vi med en træklods, en økse og to tændstikker skulle brænde en snor over i en halv meters højde. WATnabee Annette var på pletten med gode råd, og vi fik flækket træklodsen, stablet den op, høvlet spåner af og sat ild til spåner og hurtigt brændt snoren over i første hug.

Nu var vi mentalt indstillet på at løbet snart var slut med kun én lilla mtb-rute og én grøn løberute igen. Men for pokker en tur på teknikspor den lilla rute var. Jeg vil nok mene at vi alle tre er rimeligt stærke mht. teknik, men lårbasserne var ved at være tømte for energi og den tur trak tænder ud. Vi havde dog en fordel, da min far havde kørt på ruten før, så i modsætning til mange andre fandt vi rimeligt problemfrit rundt på sporet og fandt de 9 ikke-nærmere-angivne postplaceringer.
Grøn o-løbs-rute var igen ikke specielt svær, men alligevel førte jeg os dog ind på en forkert hovedvej, så vi måtte om-navigere, heldigvis uden stor omvej, men tilfreds var jeg ikke og da jeg så vrikkede om på min ankel, ja så var jeg ærlig talt lidt frustreret, så Ole måtte tage over på navigation, selvom han var løbepresset og min far kikkede med over skulderen selv om han havde smidt brillerne! Suk. Posterne var en anelse sværere placeret end på gul løberute, så da min far ville skyde genvej på sidste post, fik jeg flashback til sidste års løb, hvor jeg fejl-pejlede på sidste post og vi smed 2.pladsen med kun 4 min. Jeg råbte lidt til dem der gad høre på det, men min far løb lige på posten, så mine uroligheder blev gjort til skamme. Så gik det hjem med stive ben.
Sidste post var en rotur i nærmeste sø rundt om tre bøjer med kodeordet ABE og så var vi færdige!

Stor ros til arrangørerne for deres opfindsomhed og deres evne til at nytænke samarbejdsøvelserne og det store arbejde der har været med at fremstille alle de spændende udfordringer. Det er 5.gang jeg er med, men det bliver ved med at være sjovt.
Min 62-årige far var temmelig stærk på både orientering, mtb og løb, så jeg skulle stramme mine ømme overtrænede ben an for at følge med. Dog var der eet punkt hvor der var plads til forbedring. I skiftezonen så han sit snit til at få sig et hvil og en sodavand i sin medbragte stol og den går ikke hvis man vil vinde, måtte jeg informere ham om. Mit konkurrencegen og jeg-løber-lige-10%-over-evne er jo nedarvet i direkte linje fra ham, så hans ambitioner fejlede jo ingenting efter kun et par ugers træning op til løbet.

Vi var andet mix-hold i mål - en forbedring efter sidste års 3.plads og forrige års 4. plads, så næste år går vi efter første pladsen som fortjent igen gik til Karens hold, som var i mål en halv time før os. Malenes hold vandt damerækken. Det må siges at være en godkendt præstation af Watterne for denne omgang. Tillykke til alle og tak for et godt race med min far og Ole.

/Heidi Larsen

Tilbage