WAT's the rush i det extremeWat’s the rush løber marathonSidste år var vi ikke i form til Nordisk Xtrem marathon, så heldigvis blev der udsolgt inden vi nåede at få en hjerneblødning og melde os til alligevel. Til gengæld sad vi klar da der blev åbnet for tilmeldingen i år og tilmeldte os i første omgang X35. Alice argumenterede undervejs for X50, men da mit baglår stadig gør knuder ind i mellem blev kompromis’et X35S (S for Svær, som oversat betyder: Alle højdekurverne i hele Ry) Nordisk Xtreme marathon er lige præcist det: Ekstremt. 2 dage, 25 km om dagen, og 1800 højdemeter op (og ned) begge dage. Tilsæt orientering på 1:25.000 kort, postplaceringer a la ’slugt’, 5 kg oppakning til os hver og 2 svømmepassager hver dag, så har du en idé om hvad vi var ude i. Starten gik op over Himmelbjerget, og holdene fulgtes pænt ad til den første post hvorefter opsplitningen startede – der er mange forskellige måder at navigere mellem posterne, så selvom vi fulgtes med nogle af de andre hold ind i mellem havde vi ingen idé om placering – og det var faktisk heller ikke vigtigt. Vejret var rimeligt – det var først da vi manglede de sidste 3 poster tæt på nightcampen at det begyndte at regne, men fanden heller om vi ville give op nu. Vi fik de sidste og kom i mål, og fik teltet op og tørt og varmt tøj på. Der var trængsel under træerne, men jeg tror det var fornuftigt at holde sig der – med det ene alutæppe over teltet fik vi ikke regn ind, selvom der var en seriøs byge i løbet af natten. Næste dag vækkede os med en smule sol, så vi kunne lade som om vi kunne få varmet de iskolde knogler lidt inden det lige pludselig var nu, og vi måtte ræse ned til start for at starte med vores gruppe. Eller ræse og ræse – det var noget stivbenede vi satte i gang på dag 2, og en dag med lige så mange højdemeter som på 1. dagen gjorde ikke noget godt for de trætte ben. Orienteringen gik rimeligt det meste af dagen – vi havde en slugt vi blev ved med at overse, men da det gik op for os hvor vi var, fandt vi nemt tilbage på sporet igen. Slutningen gik (selvfølgelig) hen over Himmelbjerget igen – heldigvis havde de sat målet nede ad bakken, så vi kunne næsten løbe over målstregen, med Silje og Daniel til at heppe os det sidste stykke. Vigtigste læringer: Man kan ikke løbe NXM på rutinen – det får man bare skinnebensbetændelse af Bind ordentlig knude på din proviant – click-mix suppe smager bare ikke godt Tag kaffe med – har aldrig i mit liv været så misundelig som jeg var på Bente og Jytte dag 2 om morgenen. Tak til Alice for at slæbe mig med, selv om jeg var modstræbende indtil vi stod på startstregen – og tak til arrangørerne for en superfed rute. /Karen |
|
