Eagle race - Karen og Jytte på farten igen

Eagle race 2017 – Karen og Jytte på farten igen

Eagle race 2016 var en stor succesoplevelse for Jytte og jeg, så vi stod begge klar da Eagle 2017 blev annonceret som forårets 1. løb efter Kong Vinter. Eagle 2017 var et klassisk adventure-race – O-løb, MTB-O, kano og klatring med udgangspunkt i HSOKs lokaler i Helsingør. Damerækken bestod af i alt 4 hold, og mit umiddelbare bud var en placering efter Quality Ladies og CAS-holdet, der havde en genganger med fra Kong Vinter vinderholdet.

Vi valgte at stille op som 2 personers hold – det kunne vi godt have overvejet anderledes, men mere om det senere.

Ved check-in var der 9 kort at holde styr på, så vi gentog sidste års succes og fordelte kortene imellem os, så den ene kunne overtage navigationen når den anden løb tør for kort. Det kom til at virke mindst lige så godt som sidste år – det er bare en fordel at være mere end én navigatør på et hold, så opgaverne bliver mere jævnt fordelt. Derudover var rollefordelingen, at jeg navigerede fod-o, Jytte havde styringen på kano, og at klippekort og roadbook skiftede hænder når navigationen skiftede.

1. etape var et orienteringsløb rundt i Helsingør, med en løbetur ad den længste stenmole jeg har prøvet længe – her satte vi noget tid til fordi jeg bare er langsom til sådan noget – inden vi rundede Kronborg og retur mod start.

Vi skiftede hurtigt til cyklerne, og Jytte navigerede sikkert den første etape mod Egebæksvang og TA. Der var lidt udfordringer i skiftet fra Jyttes kort til mit – mit var meget mindre detaljeret, så vi kom forkert ud fra Jyttes sidste post og fik rodet lidt rundt inden vi fandt ordentligt ind på mit.

Jeg havde tænkt at de måtte aflyse kanoetapen, fordi det blæste en halv pelikan på nordsiden af Helsingør, men det viste sig at der var rimeligt læ der hvor vi skulle ro. Vi kæmpede dog lidt med sidevinden, og da der blev udleveret en pagaj per mand kunne vi nok godt have haft gavn af at have været 3 afsted. Her så vi CAS dameholdet ca. 20 minutter foran os, så jeg tænkte de ville være længe væk før vi nåede i mål.

Heldigvis skinnede solen, og der var forår i luften, så vi kom fint igennem, og videre til point-oløb i Egebæksvang. Vi fik talt sammen (et par gange) og besluttede de 5 poster der ville give nok point, og så løb vi afsted på lidt stive ben. Lynnes kano-trick fra sidste år sidder stadig i kroppen, men når man sidder en time på knæene og ror, så bliver de lidt stive…

Vi rodede lidt rundt efter en af posterne – jeg tog mig ikke nok tid til at være sikker på retningen, så det kostede lidt tid inden vi kom tilbage på sporet.

Videre på cyklen mod Havreholm og klatringen var Jytte lidt nede, så vi måtte sætte tempoet lidt ned og prøve at få væske og salt indenbords. Navigationen gik fint hele vejen derop, og også rundt på o-løbet i TA2 – her gik vi mest, så vi kunne komme lige på posterne. Klatreetapen skulle have været go-high banen, men den var ikke klar, så vi fik et bøgetræ og besked om at der skulle klatres til tops 2 gange. Her havde det også været en fordel at have været 3 – Jytte tog en for holdet og klatrede 2 gange, da jeg ikke kunne love at jeg ville komme op, men hun var noget død i armene da hun kom ned.

Herfra gik det hjemad på et ’håndtegnet’ kort – der var i hvert fald ikke ret mange detaljer på, og det kom også til at betyde at vi kom for tidligt op fra søen i Hornbæk – undskyld til hende, hvis blomster vi var lige ved at trampe ned…

Vi fik kørt lidt forkert i plantagen – alle stier var tegnet lige store, og det var de bestemt ikke – men fik fundet alle poster rimeligt fornuftigt og kom tilbage til målområdet, hvor der lige var en afsluttende o-løbssløjfe.

Også den blev navigeret – nu i mørke – uden de store overraskelser. Der var en enkelt post der var ’ø’, hvor man skulle forcere en næsten ikke-eksisterende pallebro for at kunne klippe posten, som resulterede i våde fødder til Jytte – igen.

Tilbage i mål efter 10 timer og 10 minutter fik vi at vide at vi lå nummer 2 i damerækken, 1 time efter Quality Ladies (super godt kørt af dem!), og – skulle det vise sig – 1 time før CAS holdet.

Det var en stor og dejlig overraskelse, idet jeg havde tænkt at de var længe væk. Tak til CAS for et fedt løb, og tak til Jytte for fremragende selskab undervejs – det er sgu altid en fornøjelse at race med dig.

/Karen
Tilbage
01
02
03
04
05
06
07
08