Løbesko fra RunningGoods 29-06-2011
Den heldige vinder af On Cloud løbeskoen fra RunningGoods.dk blev Lars Bo ... On løbesko er udviklet med den banebrydende CloudTec™ teknologi, som giver løbere en forbløffende følelse af at løbe let – næsten som at løbe på skyer. On CloudTec™ teknologien kan gavne alle løbere! Topatleter kan træne mere og oftere, fordi muskulaturen bliver mindre belastet, og motionister kan løbe hurtigere og længere, fordi de skal bruge mindre energi.
RunningGoods.dk lover 20 % til alle deltagere en måned frem fra løbets afvikling. Det eneste man skal oplyse i webshoppen er hold nr. og navn på alle tre deltagere. Endelig kan du også blive den heldige vinder af en kasse Organic Food Bar hvis du tilmelder dig Running Goods nyhedsbrev.
Vi siger tak til RunningGoods.dk for at være sponsor til årets WAT A RACE :)
|
|
Resultater og fotos 13-06-2011
Tak til alle deltagere og crew for at bidrage til at WAT A RACE igen i år blev en succes.
Resultatlisten er tilgængelig fra menuen og fotograf Martin Paldan har netop sendt link til sine super lækre fotos fra racet. I må gerne kopiere fotos og bruge dem på blogs, facebook osv. blot i husker at kreditere fotografen.
Smid gerne en besked i forum med links til jeres fotos og beretninger om racet.
|
|
Få timer til start! 10-06-2011
Sådan så vejrudsigten ud sidste år og det ligner meget udsigterne for i morgen, så husk solcreme og masser af væske. Der vil være mulighed for væskepåfyldning omtrent halvejs i løbet, men resten af tiden skal I være selvforsynende. I må dog hustle og købe jer til alt det væske I vil i løbet af dagen. I går fik vi overstået en slags laminerings-marathon af kortmaterialet så nu skal I bare huske at briefing, før starten går, er kl. 7!!
|
|
SameSame som sponsor 09-06-2011
SameSame giver også spons til WAT A RACE. SameSame er forhandler af beklædning og tilbehør til den aktive sportsudøver. De har fysiske forretninger både i Espergærde og i Skælskør, men enkelte varer kan også findes i deres netbutik.
|
|
Friluftsland som sponsor 09-06-2011
Friluftsland har også valgt at sponsorere WAT A RACE.
Friluftsland har speciale i udstyr og beklædning til et aktivt friluftsliv – dvs. rygsække, soveposer, telte, jakker, vandrestøvler, sportssandaler osv.
|
|
RunningGoods som sponsor 08-06-2011
RunningGoods.dk byder også ind som sponsor og giver endvidere alle WAT A RACE deltagere 20% rabat på produkterne på RunningGoods.dk
|
|
Seneste nyt for WAT A RACE 07-06-2011
Så er detaljerne ved at være på plads til årets WAT A RACE og vi har mange lækre strækninger og opgaver klar til jer, at gå om bord i. Vejrudsigten for weekenden ser heller ikke dårlig ud og maden er bestilt, så I kan godt begynde at glæde jer max.
|
|
USG som samarbejdspartner 06-06-2011
USG har meldt sig som samarbejdspartner til WAT A RACE. USG er en idrætsforening, med en adventure race afdeling. De holder til i Københavns området og tilbyder minium 2 træninger pr uge.
USG adventure har eksisteret siden 2003 og har pt 75 medlemmer.
|
|
Mangler du en cykel? 26-05-2011
Man kan ikke komme udenom, at det kræver noget udstyr at deltage i et adventure race. En helt central ting er en mountainbike. Har du endnu ikke fået anskaffet dig en sådan, har du dog alligevel mulighed for at deltage i WAT A RACE. Hareskov Cykler har tilbudt at udleje cykler til den favorable pris af kun 200 kr. for hele dagen og så kommer de oven i købet og både afleverer og henter cyklerne ved start/mål-området. Hvis det er aktuelt for dig skal du kontakte Tue Tarp direkte på telefon 44980603 med info om størrelsen.
|
|
Banelægning 27-04-2011
Der er godt gang i planlægning af årets WAT A RACE rute. Vi kan igen i år levere en grøn rute gennem frodige skove - og måske et enkelt vandhul! Vi forventer at løbedistancen bliver minimum 15 km (fordelt på 2-3 bidder) og cykeldistancen minimum 50 km. Begge distancer er hvis man tager de obligatoriske poster, ved valgfrie poster bliver distancerne længere.
|
|
Tilmelding 22-03-2011
Så nærmer det sig 1/4 hvor tilmeldingsgebyret stiger. Så fat dine holdkammerater og få tilmeldt jer nu! Mangler I sidste mand/kvinde så brug evt. vores forum til en efterlysning - I står sikkert ikke alene om dette. Vi lover at der står mindst 25 hold på startlinien når løbet afvikles og I vil se noget ny natur, nye kort og en ny hemmelig transportform - så det bliver ikke kedeligt. Løbet afvikles igen med valgfri poster så alle kan få en god oplevelse og et kæmpe tag-selv-bord efterfølgende.
|
|
Fotografer i topklasse 21-03-2011
Martin Paldan og Claus Petersen er begge sublime fotografer som har stort kendskab til Adventure Race i ind- og udland. De fik stor ros for deres fantastiske fotodækning af løbet sidste år og vi er derfor stolte over at kunne annoncere at de igen har meldt deres ankomst til WAT A RACE, så der kan blive taget super flotte billeder at deltagerne "in action". I kan her få et indblik I deres talent og tidligere imponerende fotosamlinger fra bl.a. WAT A RACE 2010:
Claus Petersen og Martin Paldan.
|
|
Mødested 18-03-2011
Aftalen med Farum orienteringsklub er i hus. Vi har fået mulighed for at benytte deres klubhus som mødested til WAT A RACE. Adressen er: Ryttergårdsvej 104, 3520 Farum
Vis på kort.
|
|
Outlandia som sponsor 12-03-2011
Outlandia ønsker også at sponsorere WAT A RACE. De har tilføjet flere rigtig lækre præmier til puljen.
|
|
Løberen som sponsor 03-03-2011
Endnu en sponsor har meldt til sig til WAT A RACE - nemlig Løberen: Butikken som har alt i udstyr til løb. Man får en seriøs, grundig og professionel vejledning ved køb af løbesko, løbetøj, rygsække, energiprodukter og meget mere. De laver bl.a. løbebånds og videoanalyse ved køb af løbesko.
|
|
Biomekanikeren sponsorerer 28-02-2011
Igen i år har Biomekanikeren valgt at sponsorere WAT A RACE med gavekort til behandlinger.
|
|
GripGrab sponsorerer 07-02-2011
Til Nordsjællands store adventure race er sovende fingere et absolut no-go. Danske GripGrab har derfor meldt sig som sponsor med dejlige præmier fra den brede kollektion af lækre cykelprodukter.
|
|
Siden er opdateret 26-01-2011
Så er tilmeldingen åben og de første hold tilmeldt dette års WAT A RACE! Siden er også opdateret med info om WAT A RACE anno 2011, så tag en surftur rundt og hold dig munter med disse to beretninger fra sidste års race af
Jesper Damgaard
og
Klaus Mygind.
|
|
Vi er klar - er I? 17-01-2011
Datoen er meldt ud for længst 11. juni - og vi er allerede ude af starthullerne med grovskitsen af årets WAT A RACE på tegnebrættet. Pga. al den positive feedback på sidste års løb kan vi næsten ikke vente med at finde på store og små lækkerier til jer i den sjællandske natur. Vi bevarer konceptet med obligatoriske og valgfrie poster, så alle får det maksimale ud af løbet og hele tiden føler sig som en del af racet blandt de andre deltagere. Så - garvet eller nybegynder - tøv ikke med at reservere datoen og begynd at overveje hvordan I stiller det stærkeste hold. Vi er klar - er I? Hyg dig med billeder og citater fra sidste års race, mens du venter på opdateringer af dette års info.
|
|